12 november 2009

Henstilling til alle grundejere- hegn og træer

Vedligehold af fortov
Mange parceller glemmer at rense fortov og især rendestenen på kørebanen fri for ukrudt. Det henstilles at dette gøres inden frosten for alvor sætter ind. Konsekvensen af at undlade dette kan blive udgifter til ny vejbelægning, fordi rødderne fra ukrudtet presser asfalten så den sprekker og efterfølgende udsættes for frostspringninger.

Hegnslov og træer
Ligeledes henstilles til alle grundejere at overholde hegnsloven, således at vi kan bevarer det gode forhold til vore naboer.

Vis hensyn når I har høje træer og tag evt. en snak med naboen – måske byder de på kaffe og kage og frem tilbage - nåe nej det er jo kun i reklamen.

Der er en del grundejere der glemmer at klippe hegn/hæk ud til Smedebakken og ”Øverst” på Bakkeskråningen.


I flg. hegnsloven:
Hegn kan være fælles hegn i skel eller Eget hegn i en afstand fra skel på op til 1,75 meter.

For fælles hegn/hæk gælder, naboerne må selv bestemme, hvordan deres hegn skal se ud. Hvis man ikke kan blive enige er udgangspunktet, at hegnet må være 1,8 meter højt.

For egne hegn/hæk gælder, Egne hegn må være 1,8 meter plus afstanden til skellet. Dette hegn må dog ikke genere det fælles hegn, og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet. Egne hegn må heller ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn.

Et hegn skal holdes i god stand og må ikke blive beskadiget. Det betyder, at en hæk normalt skal klippes en til to gange om året.
Hegn der støder op til vej, sti eller plads, skal man selv vedligeholde

Træer/buske der står solitært omfattes normalt ikke for et hegn, men i nogle tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn.
Hegnssynet vurderer, om træerne har karakter af et hegn. Den vurdering bygger bl.a. på, hvor mange træer der er, og om de er ensartede og af samme størrelse. Træerne skal stå på række og med kort indbyrdes afstand og ikke længere end 1,75 meter fra skellet. Endelig skal træerne udgøre en væsentlig del af skellets længde.
Ifølge hegnsloven må et træ ikke vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare for andre. Træer må heller ikke forhindre naboen i at færdes på sin grund med haveredskaber eller lignende.

Gener på grund af niveau forskel mellem to grunde
Der henvises til følgende artikel fra Fyens Stiftstidende:
Odense kommunes hjemmeside ’Vejledning om hegn’ findes på

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Ingen kommentarer: